MEN, det blev afløst af dårligt ben.. Tirsdag blev jeg simpelthen påkørt af en bil, da M og jeg er på vej over fodgængerovergangen. Heldigvis (og jeg aner ikke hvordan) fik jeg smidt ham til siden, så han ikke blev ramt af bilen, men kun fik buler og skrammer fra mødet med asfalten og kantstenen.
Området omkring bilens højre forlygte ramte ydersiden at mit venstre knæ, heldigvis var det en sedan af en art, så den ramte kun i knæhøjde. (havde det været en af deres mange SUVer herovre havde det nok set lidt anderledes ud)
Men altså vi blev hentet i ambulance og jeg synes det hele virkede så dramatisk, jeg skulle ligge på båren og da jeg mente, at jeg sagtens selv kunne gå ud af ambulancen fik jeg af vide, at jeg da godt kunne tage at blive liggende. Da jeg aldrig har været på skadestuen/hospitalet har jeg ingen fornemmelse for, om jeg og min behandling er blevet overdramatiseret i forhold til hvad behandlingen ville have været hjemme i Danmark.
De kiggede på mit knæ, tog xray og intet så ud til at være brækket. Så fik jeg en vicodin og en sprøjte der brændte helt vildt i armen. Jeg blev desuden udstyret med de der voldsomme krykker der går helt op under armene. (jeg fik i fredags euro style krykker, så det er godt)
Jeg fik recept på to slags piller jeg skal tage frem til tirsdag - så jeg mærker ikke noget og aner faktisk på nuværende tidspunkt ikke hvad status er på benet.
M har det heldigvis godt igen. Han kastede op efter vi var kommt hjem, så forældrene valgte at han skulle overnatte på hospitalet til tjek for hjernerystelse - der var vist ikke noget og dagen efter virkede han da også til at have det noget bedre. Hans knæ gjorde lidt ondt, men det har det fint igen.
Jeg har selvfølgelig være plaget af skyldfølelse, da min opgave jo er at passe på og beskytte de her drenge, og jeg følte sgu lidt at det fejlede i tirsdags!
Anyways, jeg er bare glad for at M har det fint igen og at mit ben forhåbentlig også snart er okay.
